Kom godt i gang

Podcast Studio

#happypodcasting

Vi er altid online og klar til hjælpe dig hvis du har spørgsmål til studiet og funktionaliteterne. Du kan fange os via morten@podcaststudio.dk eller via telefon: +4560210909 

Enkelt & nemt

Du skal følge denne guide for at få succesfulde optagelser med hjem.

1
Når du ankommer til studiet skal pulten være slukket. Er den ikke det, så skal du slukke den og tænde den igen. 

2
Du skal sikre dig at studiets generelle stand er OK, at der ikke er efterladt mad og drikkevarer og alt virker som det plejer – Gør det ikke det, så skal det meldes straks til personalet. 

3
Dernæst skal du indstille pulten, så den lyder bedst muligt.  For at sikre at indstillingerne er som de skal være, bør du loade pre-indstillingerne fra laptop’en. Åben Rødecaster Pro programmet på laptop, klik file->Advanced->Load Settings. Naviger til pre-indstillinger der ligger på skrivebordet på laptop’en, og vælge “expert” eller et andet ønsket preset og klikke ok. Nu er indstillingerne loadede.

Du skal huske at “formatere/slette” mikroSD-kortet hver gang du skal optage. Tryk på SD ikonet på mixeren og slide-to-format.

Vil du nørde stemmelyd, så klik evt her.

En anden god idé er at indstille mikrofon-niveauet individuelt (Levels), hvis i er flere der optager samtidig især. Det er nemt – SE HER.

STØJ? Oplever du støj, kan du med fordel benytte dig af den såkaldte “Noise Gate”. Den kræver dog lidt opsætning – men se mere på DETTE LINK. Den er aktiveret per. default, men du bør overveje om du vil gøre brug af den, eller de-aktivere den.

Ændrer du indstillingerne på mixeren (Der er flere nørde-muligheder), kan du med fordel gemme dit helt eget preset, og loade dette før hver optagelse – således sikrer du ensartet lyd fra gang til gang. Du bør også overveje om du vil have 1 “track” (alle kanaler på 1 lydfil) eller multitrack (Hver kanal på separat lydfil) .

4
Hvordan får du dine optagelser med hjem ? Vær opmærksom på at filerne først skal kopieres ud på skrivebordet på PC’en FØR de overføres via en fildelingstjeneste eller ud på egen harddisk. 
ALTSÅ:
Først når de er på PC’en skal du sende dem. Filerne kan bagefter smides over i PC’ens skraldespand – men slet dem ikke hvis der nu er sket en fejl, så ligger de der. (skraldespanden tømmes hver 30.dag)

Alle andre måder at overføre filer på kan ikke anbefales og det er på eget ansvar. 

5
Tjek dine optagelser inden du går. Det er for sent at opdage optagefejl når alle er gået. Filerne kan lyttes på internt på pulten ved at gå i hovedmenuen og “podcast” her kan du lytte på dine optagelser.
Se hvordan via dette link.

HUSK AT TRYKKE “REC” FOR OPTAGELSE (duh) 

– OG HUSK IKKE AT SIDDE FOR LANGT FRA MIKROFONEN. 

PS. Ønsker du hjælpe til at udgive din podcast? Kontakt os og hør nærmere.